En far kom forbi sin søns værelse og studsede over at se det pænt ryddet op og sengen sirligt redt.
Så fik han øje på en konvolut, som var anbragt på hovedpuden, adresseret til "Far". Med bange anelser og skælvende hænder åbnede han konvolutten og læste brevet fra sin eneste søn:
"Kære Far!
Det er med stor beklagelse og sorg, at jeg må skrive til dig.
Jeg var nødt til at stikke af med min kæreste, fordi jeg ville undgå en scene med Mor og dig.
Jeg ved at Mor og dig stadig anser mig for et barn, men Far, jeg er altså 17 år gammel og jeg ved hvordan jeg skal tage vare på mig selv.
Jeg har fundet ægte kærlighed sammen med Susanne, og hun er bare så sød. Men jeg er klar over, at du aldrig ville billige hende på grund af hendes piercinger, tatoveringer og lædertøj, og fordi hun er så meget ældre end mig. Dertil kommer, at hun har fem børn, hvoraf hendes yngste datter er på min alder.
Men det er ikke bare forelskelse. Far, hun er gravid med tvillinger! Susanne siger, at vi vil blive meget lykkelige sammen.
Susanne bor i en campingvogn ude i skoven, og hun har rigeligt med brænde til at holde vinteren over.
Vi deler så mange drømme om fremtiden. Far, hun siger at hun vil købe en masse computerspil til mig. Susanne elsker børn. Alle hendes børn har forskellige fædre, men hun siger, at med mig er det anderledes. Far, jeg ved, at vi vil være sammen altid. Susanne siger, at jeg er meget mere mand end de ældre fyre, hun har været sammen med. Er det ikke sejt?
Susanne har åbnet mine øjne for at hash faktisk ikke er skadeligt. Hun er forretningskvinde, idet hun dyrker sin egen hamp og sælger det for at forsørge sin familie. Susanne er dygtig med penge; hun bytter noget af sin hash med naboerne med kokain og ecstasy. De andre beboere i skoven er også forretningsfolk.
I mellemtiden vil vi bede til at videnskaben finder en kur mod AIDS, så Susanne kan få det bedre.
Du skal ikke være bekymret for mig, Far. Jeg er meget lykkelig! En skønne dag er jeg sikker på at vi vil komme og besøge jer, så I kan se jeres børnebørn og mine stedbørn.
Med kærlig hilsen,
Jeres søn Jonas.
P. S.
Far, intet af det ovenfor nævnte er sandt. Jeg er ovre hos Thomas. Jeg ville bare erindre dig om at der er værre ting i livet end den karakterbog, som ligger i min skrivebordsskuffe.
Knuzzer ! Ring til mig, når det er sikkert for mig at komme hjem."
_____________________________________________________________________________________________________________
2 døvstumme på bar
To døvstumme brødre kom ind på stambaren. Den unge bartender fik oplæring af chefen:
- Tommel op betyder 1 Jægermeister. Tommelen ned betyder 1 vodka!
Så gik chefen, og de døvstumme begyndte at bestille. Efter en stund blev de siddende med munden på vid gab, og sad sådan længe.
Den unge bartender blev ængstelig og ringede til chefen.
- De sidder bare og gaber. Skal jeg ringe til lægen?
- Hvor meget har de drukket?
- 7 Jæger og 4 vodka hver.
- Nåh! Så synger de bare!
______________________________________________________________________________________
Har du nogensinde set en person på din egen alder og tænkt: "Godt jeg ikke ser så gammel ud"!
Jeg hedder Grete. Jeg sad i venteværelset hos min nye tandlæge, og der læste
jeg et diplom på væggen og opdagede tandlægens navn. Det var det samme navn
som en flot mørkhåret fyr, som gik i samme klasse som mig for ca. 30 år
siden.
Jeg tænker: Kan han være den samme fyr som jeg var lidt forelsket i dengang.
Da jeg kommer ind til ham ryster jeg hurtigt den tanke af mig igen. Denne
halvskaldede grå mand med rynket ansigt er alt for gammel til at have været
min klassekammerat. Efter han har undersøgt mine tænder, tager
nysgerrigheden over, og jeg spørger ham om han havde gået på Enskede
gymnasium.
--Ja, det havde han, svare han
--Jeg spørger hvornår han gik ud.
--Han svarer han gik ud i 1978.
--Så gik du i min klasse!! Jeg ler.
--Han ser nærmere på mig og så siger denne gamle halvskaldede, ubehøvlede,
fede og onde mand:
--Hvad underviste du i?
________________________________________________________________________________________
Grevinden skulle have selskab og ville servere svampe.
For at være sikker på, at de var spiselige, gav hun sin hund nogle bidder først.
Da gæsterne kom, fortalte hun om sit eksperiment, og at hunden stadig var frisk.
Netop som alle svampene var spist, kom køkkenpigen styrtende ind og råbte:
– Hunden er død.
Grevinden og gæsterne tog straks på hospitalet til udpumpning, og da de kom tilbage, sagde køkkenpigen:
– Lastbilchaufføren er her og vil tale med grevinden.
– Hvilken lastbilchauffør?
– Ham, der kørte hunden over …
__________________________________________________________________________________________________________________
Alder En mand beslutter at få en ansigtsløftning på sin fødselsdag. Han bruger 30.000 kr. og synes rigtig godt om det færdige resultat.
På vej hjem fra klinikken stopper han ved en kiosk og køber en avis.
Før han går spørger han ekspedienten om, hvor gammel hun tror, han er.
"Ca. 35," lyder svaret.
"Faktisk er jeg 47," siger manden glad.
Derefter smutter han på McDonalds for at få noget frokost og han spørger også denne ekspedient, hvor gammel hun tror, at han er. Denne ekspedient mener, at han må være omkring 29 år.
"Faktisk er jeg 47" smiler manden.
Senere, da han står og skal med bussen, spørger han en gammel dame om det samme.
Hun svarer: "Jeg er 85 år, og mit syn er ved at svigte mig. Men da jeg var ung, var der altid en sikker måde til at bestemme en mands alder.
Hvis jeg putter min hånd ned i dine bukser og leger med dine kugler i 10 minutter, vil jeg være i stand til at fortælle dig din præcise alder."
Da der ikke er nogle i nærheden, tænkte manden, årh, hva' fa'en, og lader hendes hånd komme ned i hans bukser.
10 minutter senere siger damen.
"Okay, det var det. Du er 47!"
Forbløffet siger manden: "Det er fantastisk, hvordan gjorde du det?"
Damen svarer: "Jeg stod bag dig i køen på McDonalds!"
_____________________________________________________________________________________________________________________________________
Blondiner og heste. 2 blondiner fik to heste.
Den ene sagde: Hvordan skal vi nu kende forskel?
Den anden svarede: Vi klipper da bare halen af den ene.
Så det gjorde de, men halen voksede ud igen, efter kort tid.
Men så da de var ude at ride sagde den ene:
Nu ved jeg det, den sorte er højre end den hvide.
____________________________________________________________________________________________________
Der er mange måder at få styret sin lyst
Spørgsmål: Hvad gør hanerne, når hønerne ikke er hjemme?
Svar: De går over i hjørnet og gokker den af! |